Danhost blog

E-handel og købsadfærd – Sælg mere i din webshop

Forstå dine kunder bedre og øg salget.

Vi opsummerer her købsadfærden ved e-handel, samt hvilke overvejelser dine kunder ofte gør sig, inden et køb gennemføres. Vi giver dig gode råd, så du kan komme kunderne i forkøbet og dermed øge din konverteringsrate.

Skriv gerne en kommentar…
hvis du har spørgsmål, eller hvis du vil dele din erfaring.

 

Købsadfærd – Sælg mere i din webshop

Alle nævnte statistikker er fra FDIH light årsrapport 2015,
http://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyse/download-analyser/light-rapporter 

 

Kunderne ved hvad de vil have!

Kundens behov er dér, hvor dit fokusområde bør ligge for at øge salget på din webshop. Det skal være nemt, billigt og hurtigt at handle online – Og de webshops, der imødekommer kundernes behov bedst, er dem der vinder kunderne.

I 2015 blev der sat helt nye rekorder inden for e-handel, hvor der i alt blev gennemført 148.000.000 danske online handler, med et samlet beløb på knap 70 mia. kroner. E-handlen slår nye rekorder år efter år. Men desværre gik godt 31 % af handlerne til udenlandske webshops – Simpelthen fordi de store webshops som f.eks. Zalando.dk og Boozt.com har særdeles gode muligheder for at tilbyde et stort udvalg, lave priser og deres webshop er udstyret med funktionalitet, der giver kunderne en ekstrem god købsoplevelse – De store internationale webshops har midlerne til at tilbyde kunderne dét de vil have.

Ehandel online køb slår nye rekorder

Men hvad kan en lille webshop gøre mod giganterne?

De store internationale webshops vinder kunderne på større produktudvalg og flere funktioner, som i sidste ende giver kunderne en bedre kundeservice.

Men, alt kan lade sig gøre, hvis bare man vil det nok!

Selvom du har en lille ukendt webshop, bør du ikke fortvivle over de store webshops, deres lækre funktionalitet og deres store vareudvalg. Når du har din webshop hos Danhost, kan du lade os om at indhente viden, strukturere og udvikle din webshop med al den funktionalitet, der skal til for at din forretning er konkurrencedygtig – Så du kan koncentrere dig om din forretning og arbejde på at skille dig ud fra mængden.

 

3 effektive råd – Giv kunderne dét de vil have

Imødekommer du dine kunders behov?
Her får du 3 konkrete råd fra Danhost, som kan hjælpe dig på rette vej mod tilfredse kunder og flere salg i din webshop.

 

Nr. 1 – Øg mængden af impulskøb

Impulskøb afhænger selvfølgelig meget af, hvilken branche du beskæftiger dig med.

Overordnet set er 1/4 af alle danske køb på nettet impulskøb. Kategorien ”Tøj, sko & smykker” er de produkter, hvor der er flest impulskøb: 35 %af alle disse køb er impulskøb. Især kvinderne foretager impulskøb og samtidig køber kvinderne 3 gange så meget inden for både ”Tøj, sko og smykker” og ”Kosmetik, Medicin og kosttilskud” end mændene gør.

 

Sådan øger du mængden af impulskøb i din webshop

For at øge mængden af impulskøb, handler det om at præsentere kunden for andre varer, som du tror kunden vil være interesseret i – Ligesom dagligvarebutikkerne gør, når de placerer slikket oppe ved kassen, for at friste os, mens vi venter i kø.

Med en webshop hos Danhost, kan du nemt præsentere kunden for andre varer. I venstre kolonne af produktsiden er der en såkaldt produktboks, hvor du selv kan vælge, hvilke varer kunden også skal se.

Mersalg på webshop med relaterede varer - E-handel

Udvælg relaterede varer omhyggeligt, så du får mest mulig salg ud af det.

Når du ønsker at øge mængden af impulskøb, bør lægge en strategi for, hvilken type produkter du vil vise i produktboksen.

Hvis kunden klikker ind på et par cowboybukser, kan du vælge at vise 5 andre slags bukser, netop fordi kundens interesse tydeligvis er bukser. Eller du kan samle et helt sæt tøj, der passer til de bukser kunden kigger på. Hvis du udvider dit vareudvalg til også at sælge armbånd, for at appellere endnu mere til impulskøb. På denne måde kan du måske få kunden til både at købe et par bukser, en top, en blazer, et tørklæde og dertil et armbånd, der passer perfekt til resten af tøjet. Jo flere varer kunden lægger i kurven, des større fortjeneste får du pr. behandlede ordre.

Det handler om at gøre det let for kunden!

På ovenstående eksempel er det gjort nemt for kunden at købe et komplet sæt tøj, der passer perfekt sammen. Dét vil dine kunder opleve som god kundeservice og dermed er der stor sandsynlighed for, at kunden både lægger flere varer i kurven + Kunden vil vende tilbage en anden dag og købe mere.

 

Nr. 2 – Det skal være nemt at handle fra telefonen

Flere og flere handler fra deres mobiltelefoner. I 2015 blev 25 % af alle online handler gennemført fra mobilenheder. Derfor anbefaler vi hos Danhost, at du som forretningsdrivende overvejer, hvorvidt MobilePay vil være en betalingsløsning, der kan gavne din omsætning.

MobilePay er blevet en kæmpe succes. Og tilbyder du betaling via MobilePay på din webshop, gør du dermed købet endnu lettere for kunden. Da kunden allerede sidder med telefonen i hånden, øger du chancen for et gennemført køb, da man ikke først skal lede efter kreditkortet, inden betalingen kan gennemføres.

Betal med MobilePay på webshop

 

Sådan øger du salget med MobilePay

Vil du tilbyde dine kunder en nem, hurtig og sikker måde at betale på i din webshop?

  • Opret en erhvervskonto her: MobilePay Online
  • Du skal have en indløsningsaftale hos enten Clearhaus, eller Teller, der understøtter MobilePay.
  • Har du webshop hos Danhost kan du bestille MobilePay til din webshop ved at sende en mail til info@danhost.dk, hvorefter vi forbinder din Mobilepay Online konto, din indløseraftale og din webshop, så dine kunder kan betale direkte fra deres telefon.

Betal med MobilePay Online på webshop

 

Nr. 3 – Kunderne vil have billig fragt

En af de største grunde til efterladte indkøbskurve, er på grund af fragten.

Enten fordi fragten er for dyr, eller fordi leveringsmulighederne ikke er fleksible nok. Det er derfor vigtigt, at din webshop løsning understøtter mange forskellige forsendelsesmuligheder.

I din webshop hos Danhost kan du give gratis fragt ved køb over X-antal kr. Du har bl.a. mulighed for at tilbyde at kunderne kan afhente varen i din fysiske butik, du kan tilbyde levering med GLS erhverv, GLS med omdeling til private, samt du kan tilbyde levering til nærmeste GLS Pakkeshop. Ligeledes har du mulighed for at oprette diverse forsendelsesmetoder til Post Danmark, herunder bl.a. Post Danmark Pakkeboks.

Igennem Pakkelabels.dk kan du få billigere forsendelsespriser – Læs mere i denne guide.

Ved at tilbyde mange forsendelsesmetoder, gør du det nemt for kunden at vælge netop dén forsendelsesmetode, der passer bedst ind i kundens hverdag (levering til deres arbejde, eller levering til pakkeboks i deres lokale supermarked).

E-handel - Webshop fragtpris og leveringstid

Undgå at dine kunder bliver overrasket

Dine kunder må ikke pludselig få sig en overraskelse, når de når til kassen. Det svarer til at du lægger 50 kr. oven i prisen, når kunden kommer hen til disken for at købe en sodavand.

Hvis ikke du vil tilbyde gratis fragt på din webshop, bør du som minimum sørge for at dine kunder kender prisen allerede INDEN de klikker ind i indkøbskurven. Det er vigtigt, at dine kunder ikke får sig en overraskelse, når de handler i din webshop.

Har du webshop hos Danhost, kan du benytte de ekstra indholdsområder. Se eksempelvis Dynespecialisten, der har indsat fragt og leveringstider i det midterste indholdeområde, som vises lige under den vandrette bjælke med hovedkategorierne.

 

 

Sådan ser du, om kunden forlader indkøbskurven pga. fragten

Brug den indbyggede statistik i Danhost Webshop, eller opsæt mål i Google Analytics.

Ehandel webshop statistik

  • Opsæt Google Analytics til at vise hvert trin i din indkøbskurv.
    På denne måde kan du se, hvornår de fleste kunder falder fra. Dette kan evt. gøres ved at opsætte de forskellige trin i indkøbskurven som mål. Når dette er gjort, får du et overblik over, hvornår kunden forlader din webshop, dvs. hvilket trin i indkøbskurven, der har opnået færrest ”gennemførte mål”.
  • Danhost Webshop med indbygget statistik
    I administrationen i din webshop hos Danhost, kan du under menupunktet “Statistik” se hvor mange besøgende, der er blevet til kunder, som har gennemført et køb. Samtidig kan du under menupunktet ”Ordrer” klikke på efterladte indkøbskurve. Her får du en samlet liste over alle indkøbskurve fra alle dine kunder:

    • Alle gennemførte ordrer
    • Alle efterladte kurve, hvor kunden aldrig er gået til step 2
    • Alle efterladte kurve, hvor kunden dog har udfyldt kontaktinformationer og er nået til step 3. I din webshop hos Danhost er trin 3 dér, hvor kunden skal vælge forsendelsesmetode. Det betyder groft sagt at disse kunder har forladt din webshop, efter de har set dine priser på forsendelse.

 

Derfor er gratis fragt og gratis retur ikke en udgift

Vi danskere elsker at handle online, fordi det er hurtigt, det er nemt at finde præcis den vare vi mangler + Der er penge at spare!

Sælger du varer, som ikke er markedets billigste, kan du i stedet konkurrere på fragten. Giv dine kunder gratis fragt og gratis retur. Når du giver gratis retur, føler kunderne sig mere sikre og de tør derfor godt gennemføre bestillingen uden længere betænkningstid – For de kan jo altid returnere varen gratis. Selvom din indtjening pr. ordre falder pga. du selv betaler fragten, er der til gengæld rigtig mange penge at tjene, hvis du kan øge antal gennemførte ordrer.

Når du driver en webshop, har du ingen udgifter til dyre butikslokaler i byens centrum. Dén besparelse, kan du med fordel bruge på at tilbyde dine kunder gratis fragt – En service, der kan øge din omsætning i længden.

 

Skriv gerne en kommentar …
Hvad er din erfaring med fragt og levering på din webshop?
Har fragtprisen indflydelse når du selv handler på nettet?

Kunne du lide dette indlæg? Del med dit netværk (det er god stil).

 

“Ja tak, hold mig opdateret …”

Følg Danhost på Facebook, Linkedin og Google Plus – Vi holder dig opdateret om nye indlæg!

 

facebook-danhost  linkedin-danhost  google-plus-danhost

 

 

Ingen kommentar

Du kan skrive den første kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Relaterede indlæg

Få besked om nye indlæg

Følg Danhost på Facebook